Podcast: Mod til at vælge livet
I oktobers podcast Mod til at vælge livet fortæller Ann-Emilie Augustinus om, hvordan hun fandt modet til vælge livet.
I podcasten fortæller hun om, hvordan hun har brugt livets udfordringer til at finde sit mod og vej i livet til at nå hen, hvor hun er i dag.
Vi hører om, hvordan hun vælger livet og tør sætte sin lid til at universet nok skal gribe og guide hende gennem livet.
Mod til at stole på universet som guide gennem livet
Ann-Emilie er hjemmefødselsjordemoder og urtemama, og så er hun kvinden bag Livsdoula-uddannelsen.
Rejsen hertil har for Ann-Emilie krævet masser af mod og selvransagelse og ikke mindst vilje til at vælge livet.
“Nu lægger du dig ned og dør – ellers så lever du!”
Tanken kom til Ann-Emilie i 2008.
I januar mistede hun sin klippe. Hendes mor døde efter blot tre måneders sygdom.
Og som om det ikke var nok til at vælte hele verden, måtte Ann-Emilie begrave fire familiemedlemmer inden for fire måneder. Hele baglandet var pludselig forsvundet for enebarnet.
Til den fjerde begravelse kunne Ann-Emilie slet ikke mærke sig selv; ”Jeg går ind i kirken, lægger buketten, går ud igen og tænker; hvem er den næste?”
Hvis Ann-Emilie skulle komme igennem det her og ikke blive helt opslugt af døden og sorgen, blev det meget klart for hende, at hun måtte vælge livet og sig selv.
Mod til at vælge livet begynder med at starte, hvor der er liv.
“Jeg måtte starte i noget liv”
Der gik ikke længe, før hun blev gravid med sit ønskebarn Alma.
Det kunne ægteskabet dog ikke holde til.
Og så stod Ann-Emilie som alenemor, fraskilt og forældreløs og med en bacheloropgave, der måtte skrives om, før hun kunne kalde sig jordemoder.
Det blev tydeligt for hende, at der skulle ske noget. Hun skulle hen, hvor der var liv!
Hun og datteren flyttede til Vejle, for her havde Ann-Emilie en rigtig god veninde. Det gav liv og plads til selvindsigt.
Ann-Emilie begyndte at kigge ind i sig selv.
Hun analyserede sit eget og sin mors liv og mønstre. Hun ville være en survivor og kæmpe, det var sådan, hun egentlig var- hun ville ikke give hurtigt op, som hendes mor havde gjort.
De aktive valg, hun havde truffet og stolede på ville lede til et bedre liv, bar hurtigt frugt.
Inden for et år havde hun mødt sin nuværende mand, ventede sit andet barn Vitus og havde fået en stor svigerfamilie fyldt med åbne arme og kærlighed.
Men universet var ikke færdig med at guide Ann-Emilie.
Om at finde modet til at lytte til universet og sig selv
“Hun står og græder ned i broccolien”
Det var, hvad Kenneth hendes mands sagde, da han ringede og sygemeldte hende fra arbejdet som jordemoder.
Ann-Emilie kunne ikke mere – Hun havde ikke mere at give, og hun følte ikke, at rammerne for de fødende kvinder var gode nok i det firkantede offentlige sygehusvæsen.
Hvis hun skulle følge sit kald, måtte hun blive jordemoder på sin egen måde.
Det krævede mod endnu engang at bevæge sig ud på ukendt grund og blive selvstændig hjemmefødselsjordemoder.
Men som Ann-Emilie siger; “Jeg fandt min indre Pippi frem og tænkte, det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert sagtens finde ud af”.
Men for at kunne forsørge den sammenbragte familie med fire børn, supplerede hun med vikariater.
Det betød rejser helt til Færøerne og Norge, som trods savn til familien, i endnu højere grad lærte Ann-Emilie at lytte til universet og sig selv – og stå fast og tro på sin holistisk og legende tilgang til sit jordemoder-kald.
“Det er ok at sige farvel, når noget ikke er godt”
Mens Ann-Emilie var på barsel med sit tredje barn Birk, lagde hun mærke til en lymfeknude, der voksede og ikke gik væk.
Dét hun troede var en forkølelse, som et af de andre børn havde slæbt med hjem viste sig i stedet at være en aggressiv kræftform.
Det slog dog ikke den barslende mor ud. I stedet brugte hun sin holistiske tilgang og så kræften i tungeroden, som et tegn fra universet om, at hun ikke havde fået sagt alt det, hun skulle.
Det blev hurtigt tydeligt for Ann-Emilie, at hun manglede at få sagt farvel.
Farvel til veninden fra Vejle, som hun havde delt hele sin rejse med, men som hun også havde givet alt for meget af sig selv til.
“Jeg er nødt til at omgive mig med mennesker som ikke suger min energi men nærer min energi, så jeg kan blomstre”
Og da Ann-Emilie handlede på den indsigt og fik sagt endeligt farvel til veninden, fik hun lige præcis det, hun ønskede.
Hendes liv blev fyldt af stærke nærende kvinder, der fyldte hende med overvældende energi.
En kvinde startede en indsamling, så familien ikke skulle bekymre sig om regninger, men i stedet kunne nyde småture på camping og i sommerland, mens Ann-Emilie kæmpede mod kræften.
En anden i Ann-Emilies netværk- en doula – sørgede for at Birk kunne få modermælk, da Ann-Emilie måtte stoppe amningen på grund af kemo- og strålebehandling.
Men det var ikke bare at donere modermælk, for Birk var eksembarn, så kvinderne, der malkede ud, måtte gå så langt som at omlægge deres kost, for at Birk kunne tåle mælken.
Al den kærlighed og støtte som Ann-Emilie fik, gjorde at hun hele tiden troede på det nok skulle gå.
“Der er bare kærlighed overalt, så jeg følte mig faktisk ikke rigtig syg. Jeg skal nok komme igennem det her, jeg har så meget liv, jeg skal leve for.”
”Hele Danmark har været Doula for mig”
Da Ann-Emilie efter sit kræftforløb mærkede efter, hvad universet denne gang ville hende, var det den støtte og kærlighed hun havde mødt i sit netværk, hun tog med sig.
På bare halvanden måned havde hun udtænkt og oprettede Livsdoula-uddannelsen.
Oprindeligt bruges betegnelsen Doula om en kvinde, der støtter en anden kvinde gennem graviditet og fødsel, men ifølge Ann-Emilie, kan doulaer anvendes til meget mere end fødsler.
For Ann-Emilie er en doula en støtteperson, der holder trådene for dig, og hjælper dig gennem alt fra sygdom og tab til at komme i mål med forfatterdrømmen.
Og det er netop det hun lærer andre med sin uddannelse, at støtte og guide og have troen på, at doulaen nok skal finde vejen, hvad end udfordringen fra universet er.
“Alt det livet giver, har vi brug for en doula i, for det er ikke alle, der har en landsby i ryggen.”
Men før hun kunne nå hen hvor hun er i dag, måtte universet lære Ann-Emilie at tage vare på sig selv
“Min egen livsrejse skulle næres først, og så kunne jeg hjælpe andre.”
Og om nogen ved Ann-Emilie, hvor tomt og ensomt det føles at stå helt alene uden netværk og samtidig, hvor fantastisk givende og energifyldt, det er, når mennesker hjælper og støtter hinanden.
Fakta om Ann-Emilie Augustinus:
Ann-Emilie er privat jordemoder, urtemama, sexolog og kvinden bag livsdoula-uddannelsen.
Læs mere på hjemmesiden: https://www.livsdoula.dk
Følg også Ann-Emilie under profilen @jordemoderannemilie på Instagram: https://www.instagram.com/jordemoderannemilie/?hl=en